Reykjavik

Havde godt 5 timer i Reykjavik fredag 22. juli, tog selvportræt i Harpa (herover), så havn og skibe, huse, gader og turister, turister, turister. Pyh, det må være hårdt at være islænding midt i sådan en invasion. Ifølge Reykjavik Grapevine besøges Island i år af 1,3 millioner turister, et tal der vokser med 30% årligt. Den islandske befolkning tæller ca 331.000 personer, hvoraf 120.000 bor i Reykjavik-regionen. Dvs 4 turister pr. islænding i løbet af et år, eller godt 10 pr. Reykjavik-beboer!
fjölnisvegurHovedstaden er ikke så stor, så jeg fik øjet de fleste must-see steder og bygninger som fx den halvgrimme kirke. De steder kan man se fotos af overalt. Jeg gik og morede mig over var noget så barnligt som sjove ord som fjollevej (‘Fjöllnisvegur’) og hver-fis gade (‘Hverfisgatur). I boghandelen har de forstået, at selv børn og unge kan have afføringsproblemer, så de sælger ‘barnabækur’ og ‘unglingabækur’. *fnis*

fastholdepunktPå havnen fandt jeg et fast holdepunkt, der var til at få øje på: Åh at være et skib med så fast fortøjning på land. Selv hvis man nu var sådan et skib som ‘Laugarnes’, der slutter inden det rigtig har fået krop – bare stort anlagt stævn (godt begyndt…).

 

laugarnes

Jeg fik min første islandske øl ‘Einstock’, pale ale brygget i Akureyri (by på nordkysten), og spiste fiskesuppe til. Stak naturligvis hovedet indenfor i en strikkebutik, og fik hurtigt mental uldeksem af alt for mange islandske sweatre og vanter og huer og turister, turister, turister.
FullSizeRender-2Fandt op på byens fotomuseum, på øverste etage af biblioteket, og så smukke sort-hvide fotos af vandkants-vestislandske-beboere af fotografen Þorvaldur Örn Kristmundsson, og fotoserie af Charlotta María Hauksdóttir, der fangede personlige & historiske begivenheder i et fint set-up, der også rummede årstidernes skiften.

Mødtes med min værtinde Hraundis i et lille gammelt byhus, hvor en kusines niece har lavet atelier i den kælder, hvor hendes farfar havde værksteds-atelier hele sit liv, men ikke selv udstillede eller solgte sine værker. Niecen viste også gamle fotos af anti-NATO demonstrationer i 70’erne, brændevinsdruk med digtervenner og opstillet foto af de få ejendele farfaren havde tilbage fra sin mor, bl.a. en Singer-symaskine.lave skyer
Han ses herover og hed Völundur Draumeland’, hvilket cirka betyder ‘gåde drømmeland’.

Vi nåede også omkring Hraundis søn, datter og to børnebørn, tankede pizza og dagligvarer og kørte hjem gennem regn og lavthængende skyer-

Udgivet af

Marianne

Nysgerrig og i live.