Mit Malaga

5 nætter, 4 hele dage. 12 timers dagslys, sol, sol, sol, let vind og 13-19 graders varme. Det er et skarpt, hvidt lys, der kalder på solbriller og solcreme.
Udpluk af indtryk:

Alice i Undreland, i optog
Alice i Undreland, i optog
Julelys over gågade i Malaga
Julelys over gågade i Malaga
Udsigt fra Gibralfaro bjerget
Udsigt fra Gibralfaro bjerget
Alcazaba - passage
Alcazaba – passage
Pompidou, Malaga havn
Pompidou, Malaga havn
Terrasse i botanisk have
Terrasse i botanisk have
‘Incarnation’ af Mark Ryden
Malagueta, strand i Malaga
Malagueta, strand i Malaga
Glasgavl i markedsbygning
Glasgavl i markedsbygning
Hus under renovering
Hus under renovering
Murmaleri giraffer
H. C. Andersen i Malaga
H. C. Andersen i Malaga

Optog i gaderne den 5. januar om aftenen. I optoget var var der motorcykler, musikere, dansere og udsmykkede vogne. Langs ruten stod tilskuerne tæt for at se og samle de bolcher, der blev delt ud. Bagefter var der travlt ved bageren, man spiser åbenbart ‘Roscón de Reyes’ denne aften; en særlig flødeskumskage.
6. januar er ‘Hellig tre kongers dag’, en fri- og helligdag, og folk går på gaden i deres pæne tøj. Om aftenen gik jeg til messe i katedralen. Havde sat næsen op efter et stort katolsk show med røgelse og messedrenge, men det var nu en ret beskeden optræden i en imponerende ramme.
Er glad for, at jeg lige nåede at se julebelysningen over gågaden. Efter 6. januar er nedtagningen begyndt, gartnerne fjerner julestjerner fra byens plantekasser og butikkerne holder udsalg-udsalg-udsalg.
Jeg gik op på Gibralfaro bjerget til ‘Castillo de Gibralfaro’ – en gammel borg med udsyn over hav og by. Billetmaskinen havde så mange valgmuligheder, at man klogt nok har placeret en ansat foran maskinen til at betjene den for de besøgende. Turen på bjerget gik mellem store træer, fuglene sang og solen skinnede.
Måtte også besøge paladset i byen, alene for navnet: ‘Alcazaba’. Et mini-alhambra med mauriske buer, træskærerarbejde, fine klinker, små gårdrum med vand og planter – og helt hen i vejret ikke-formidling, men skidt med det. Der var smukke rum og udsigt, udsigt, udsigt.
Malaga har et topmoderne havnemiljø, hvor cruiseskibene også lægger til kaj. Her er et Pompidou-museum (i samarbejde med Paris), fancy restauranter, dyre mærkevarebutikker og en smule for nyrigt og strømlinet til at det virkede rigtig interessant – trods farverig kube.
På grænsen mellem by og havn er der fine gamle parkanlæg – og et stort hvidt pariserhjul, der sætter sit præg på byens horisont.
Jeg gik i Botanisk Have. Den ligger – vel nok – lidt længere væk fra centrum end jeg troede på, så jeg gik mig både ud og hjem og til trætte fødder. Haven ligger op ad et bjerg, så her er også fine udsigtspunkter. Den rummer mange selvstændige miljøer: Tørre klipper med træer og krat, frodige grønne slugter med masser af vand, gamle træer, smukke gamle bygninger, sirlige bede osv. Dejligt også at se nogle hjørner med rod og ukrudt.
Dagen efter fandt jeg en park og satte mig ned. Lod solen skinne på mig, kiggede ud over havet og ringede ‘hjem’. Besøgte også ‘CACMalaga’; museet for samtidskunst, og fik et skud vitaminer i øjet af Mark Ryden. Bygningen er et stort, hvidt, gammelt pakhus, der er gratis entre og det har en størrelse, så man ikke bliver udmattet af et besøg. Godt lavet.
Jeg har også været i dødssygt indkøbscenter for at købe et par skiftesko. Og på stranden ‘Malagueta’, med palmer, liggestole og parasoller – og ganske få gæster her udenfor sæson. Jeg badede ikke, dyppede bare tæerne. Og nød lyden af havet.
Og så var der markedet! Under tag med fin glasmosaik i gavlen. Ordentlig pænt organiserede afdelinger og bugnende stande. Sjovt at se, at man kan købe klipfisk fra både island, færøerne, og spanien, naturligvis. Pludselig er der bånd tilbage til de islandske romaner, der var med til at tænde op under min oprindelige rejsefeber.
Mit eget kvarter er altså også ret funky. Jeg bor tæt på en ordentlig stor turistplads ‘Merced’, men lige oppe bag min gade ser det vældig entreprenant, kulturelt og let rodet ud: Her er huse på kanten af sammenbrud (under grovrenovering) og striber af murmalerier – lige til at blive glad af.
Lydbilledet er larmende. Trafik, døgnet rundt, biler, lastbiler, scootere, motorcykler – og skateboards og hestevogne med bjælder på. Menneskene er heller ikke lavmælte – gad vide om spaniere skælder mere ud, eller det bare lyder sådan? Fra dyreriget er der små sangfugle og pletvise flokke af papegøjer.
Malaga bød naturligvis på meget mere, nævner i flæng: Forum Romanum, en notesbog der blev glemt og fundet igen, Picasso, dejlig betjening på cafe Berlin,  absurde souvenirs, mandige mænd og kvinder i makeup, ‘policia local’ med pistoler, – og til hest, professoren der promoverede sine bøger i en park, underboen som et øjeblik troede jeg var spansk, en udtørret flod, og mit hostel ‘Ilan’ med plads til forbedring men gæster med karakteristika, fx en tysk minimalist, en violinspillende vandrer og en dansk forfatter.
Og midt i alt det fremmede sidder H.C. Andersen i bronze – han har nemlig også været i Malaga og kunne lide det.

Udgivet af

Marianne

Nysgerrig og i live.