Equinox – musikfestival mm

Equinox  blev min anden musikfestival i Storbritannien. Min oplevelse af den står uforholdsmæssigt meget i skyggen af Maui Waui, hvilket nok ikke er fair – men sådan er det. 
Lad mig overstå kritikken først:
– De bands jeg oplevede var musikalsk uambitiøse (som i dårlige/kedelige)
– Lyden fra scenerne blandedes i en øredøvende kakafoni
– Der var tilsyneladende for mange stoffer og aggressioner
– Og aftaler & organisering omkring crew-forplejning var ikke klare nok.
Når dét er sagt, så oplevede jeg dog også:
– En ordentlig røvfuld søde, sjove, interessante frivillige
– Et vidunderligt ‘Alice i Eventyrland’ univers (fotos dérfra)
– Cirkusteltet ‘Betty’ som vi serverede i
– Masser af gode, sjove, fine folk & detaljer
– Flot ildshow og ‘Electric-Hamster-race-man’
Det er dog ikke en festival jeg har lyst til at opsøge igen – så over-and-out om Equinox herfra.
Inden selve festivalen startede havde jeg til gengæld en ganske særlig uge. Vi var 3 fra Cafe Chamelion, som kørte i forvejen for at lave mad til de folk, der byggede alicewonderlandhjertefestivalen op. Det betød bare 2-3 timers arbejde hver aften – og lange dage med tid til hygge og udflugter.
Festivalpladsen lå i gå-afstand fra en landsby med adskillige pub’er, cafe, wifi, butikker og busforbindelser. Så jeg tilbragte en dag i Lincoln. Smuk smuk by med mange gode genbrugsbutikker (fatalt!) og bad (tiltrængt) i svømmehallen.
Jeg var også på udflugt til Boston; en by der har været rig og vigtig, men nu virker nedslidt og fattig. Tilsyneladende mange arbejdsløse daglejere og rigtig mange polakker.
Det blev til solskins-søndags-spadseretur til den lokale kirke med the & kage, og pjattet onsdagstur på pub med pool & jukebox.
Og sidst men ikke mindst, så camperede skyggeselvportræt Bostonvi den første uge idyllisk helt alene under smukke træer til lyden af ugler og andet fugleliv: En lux-nature-camp, der blev afløst af alt for støjende & tætpakket mark, da festivalen startede.
Mange smukke polaroid-minder på en bund af interne uoverensstemmelser og en del festivaldeltagere på en cocktail af reggae-protest-musik, sprut & kemi.
Solskinsbillederne er heldigvis størst.

Udgivet af

Marianne

Nysgerrig og i live.