Arbejdsopgaver – Island

Arbejdsopgaver som frivillig hos Hraundís – skovbruger og producent af æteriske olier – på Island. Jeg har:

  • Hentet sitkagran i naboens skov
  • Hentet fyr og ene i andre skove
  • Klippet mindre grene af større grene
  • Kørt nålegrene gennem grenkværn
  • Trillebøret brugt plantemateriale væk efter endt destillering
  • Klippet og klistret labels på flasker til salg
  • Pakket olier til forsendelse til butikker
  • Hjulpet med at stille op og pakke ned på markederflaskepakkeri
  • Taget fotos af markedsstande
  • Plukket vild spansk kørvel (Myrrhis odorata) til destillering
  • Samlet vilde blomster og blade til the: Røllike, timian, hindbær
  • Plantet træer
  • Slæbt gammelt hønsehus og skrammel ud af gammel kostald
  • Skrubbet 26 år gammelt komøg og yngre hønselort af gulvet
  • Afleveret skrald på genbrugsstation
  • Samlet vilde svampe og lavet svampesuppe og -omelet
  • Kogt rabarbermarmelade m. ingefær, og rabarberkompot
    (og vundet marmeladekonkurrencen i Borgarnes :-)
  • Slået græs
  • Vandet drivhus
  • Bagt boller og pandekager
  • Lavet aftensmad et par gange
  • Gjort lidt rent, luget lidt, …

Ingen tvivl om, det fedeste, overhovedet, har været at arbejde i skoven, skarpt fulgt af at samle blomster, urter, blade. Selve destilleringen har lidt magi over sig, og de æteriske olier er ret heftige … men det rykker mere i mig at lege med træer (og jage vilde svampe).
Hraundis er selv interesseret i såvel olier som skov. Hun er uddannet i både aromaterapi og skovdrift, og hun har villigt fortalt og forklaret, når jeg spurgte.
Og det mindst fede har faktisk ikke været møg, mas og stank – det er jo bare arbejde. Det mest frustrerende har været at afvente hvad der skal ske hvornår. Jeg har ofte stået ‘stand-by’ i timevis, hvor jeg har forsøgt at lave andre ting, men ikke rigtig har følt jeg havde fri. Og et stænk af irritation, når hun giver udtryk for at have alt for travlt med alt muligt, og samtidig ikke gør effektiv brug af min arbejdskraft. Så dér har jeg trænet mine tålmodigheds- og ‘det-er-ikke-mit-ansvar’ -muskler.
Desuden har min værtinde været ret god til at tage mig med til ting ‘for sjov’: En tur til floden, hen at at se vandfald, varme kilder, Snorri Sturlussons hus & kirke, en kunstners atelier, Reykjavik, mm. At køre andre veje ud/hjem og se vilde landskaber – især sjovt at se dalen, hvor filmen ‘Mænd og heste’ er optaget. Jeg har oplevet folkedansere & folkesange. Jeg har set en mængde lokale produkter – og producenter – på de markeder, vi har været på, og været på egne udflugter i byerne Borgarnes og Akureyri.

Forunderlige Menneske

Det vildeste er menneskene. Eller; egentlig ikke menneskene som sådan, men det de gør – og ikke gør – ved hinanden. Og måske ikke engang dét, men nærmere… min oplevelse af det, fordi det gør mig så larmende bevidst om alle de sociale spilleregler jeg tager for givet.

Her er det anderledes end jeg forventer og anderledes end jeg ville gøre det, hvis det var mig der satte scenen. Og jeg får én på opleveren, hele tiden og igen, og igen, netop når jeg tror, at jeg er ved at kende grundtrinnene. Som et intensivt kursus, hvor den vigtigste læring ligger udenfor pensum. Og så bliver der uddelt svedere, hver gang jeg tror, jeg har lavet mine lektier.

Forundringslinsen vender begge veje; den får mig til at se både ud og ind. Naturligvis ud på menneskenes gøren omkring mig. Og samtidig ind på mine egne vaner og (omgangs)former: Hvad forventer jeg? Hvorfor gør jeg det? Hvordan gør jeg selv? Fint nok at trave rundt på et grundfjeld og grunde over dét, men som oftest skal jeg (re)agere præcis samtidig – for jeg er lige midt inde i den her virkelighed.

Og det er godt sådan. Det var nok, egentlig, noget af det jeg gerne ville skærpe, ved at rejse som jeg gør. Også selv om jeg ikke selv vidste det.

 

Overvældet

Må påkalde mig min røde drage for at taste mig vej gennem forbehold og tvivl. Har nu i en uge været så fuldstændig overvældet af nye indtryk, at jeg slet ikke har udtrykt mig. Har knapt nok kunnet huske, hvad mennesker og ting hed, selv umiddelbart efter at have fået det at vide. En form for kognitivt overload.

Har faktisk lovet at fortælle om mine oplevelser… Mmhmm – men det kræver et minimum af refleksion over hvad det så egentlig er, jeg oplever her, hvor DET HELE synes at være i spil hele tiden, fx:

  • At jeg troede jeg ankom uden forventninger (hvor naiv kan man være?)
  • Hvor dejligt floden lyder
  • At rum, møbler, ting, lyde, lugte fylder så meget i oplevelseshorisonten
  • Hvor grum kaffemaskinekaffe-på-termokande kan være
  • At omgangsformerne er så anderledes
  • At islandsk-engelsk lyder lidt som tysk-engelsk
  • At naturen er SÅ vild og smuk og vild og voldsom og vild og fantastisk
  • Hvor uforbeholdent dejligt det er at plukke blomster
  • At jeg skiftevis sover lange nætter og næsten ikke
  • Hvor meget jeg nyder at her er hund
  • At det var en dejlig overraskelse, at her var en anden frivillig da jeg kom
  • Hvor meget jeg har lyst til at lære om træer og planter
  • At jeg allerede en uge inde i ‘et-år-uden-planer’ overvejer hvad jeg vil med mit liv
  • Hvor mange personlige historier jeg allerede er introduceret til
  • At jeg har så mange muligheder og ‘bare’ skal tage imod dem, én ad gangen
  • Hvor dejligt det er at tale i telefon med mine unger

første glimt af Island fra fly

Det hele er kun lige begyndt. I dag er dag 8 – kun godt en uge siden jeg fik det første glimt af øen fra flyets vindue.

Der dukker stadig små totter af forventnings-skyer op: Mine og andres forventninger til såvel oplevelser som formidling…  Godt at her er meget blæst og STOR himmel.

Jeg ved, at jeg er her, og det er godt.